Med sin humanistiske kandidatuddannelse banker Mikkel Elbechs hjerte for de gode fortællinger. For filosofierne, følelserne og forførelserne.

Men hans hjerte banker lige så hårdt for alle de ting, der kan måles og vejes. For alt det, der lader sig præsentere i form af tal, procentsatser og diagrammer.

Det banker for data. Netop fordi data er kilden til et væld af gode historier.

  • Det er data, der underbygger, hvordan vi som mennesker er forskellige fra hinanden. I vores holdninger, adfærd og præferencer.
  • Det er data, der med største tydelighed kan illustrere, at en udvikling er på vej i en helt ny retning.
  • Det er data, der med exceptionel effektivitet formidler det, som enhver god historie består af: Et før – og et efter.

Derfor er datastorytelling for Mikkel Elbech den perfekte sammensmeltning mellem de humanistiske dyder og discipliner på den ene side – og alverdens målbare og Excel-venlige parametre på den anden.

Datastorytelling har fra begyndelsen været en del af det faglige fundament i Mikkel Elbechs storytellingbureau One Horse Town, som han stiftede i 2024.

Ud over data arbejder han bl.a. også med storytelling som filmskaber, forfatter og foredragsholder, ligesom han fungerer som moderator og interviewer.

Hvilke historier fortæller jeres data?

Kontakt Mikkel Elbech og bliv klogere på, hvordan I kan omdanne jeres data til opsigtsvækkende, substantielle og dagsordensættende historier.