Når det ligger klart, hvilken viden I generelt er på jagt efter, skaber vi en spørgeskemakampagne. Her får I følgeskab helt fra den indledende dialog til de endelige resultater foreligger.

  • Spørgeskema designet med strategisk udvalgte spørgsmålstyper – med skarpt fokus på undersøgelsens formål
  • Kampagnen, der skal maksimere antallet af svar, planlægges og udføres i fællesskab – med assistance ift. tekstforfatning, timing og de forskellige måder at høste svar på
  • Når de rå resultater foreligger, analyseres de og omdannes til stærke, dataunderbyggede historier, I kan fortælle
  • En præsentation af analysen, konklusionerne og historierne giver jer mulighed for at give feedback: Var resultaterne overraskende? Er der nogle parametre, der skal analyseres yderligere? Er der historier, der er exceptionelt stærke?
  • Afslutningsvis kan I vælge imellem at få en fuldt layoutet resultatrapport, et interaktivt dashboard med alle jeres data – eller begge dele

Fordi resultaterne kan analyseres sofistikeret på tværs af parametre, får man typisk meget mere ud af undersøgelsen end det, man målrettet gik efter.

Det gælder ikke mindst den demografiske differentiering, som ofte afslører forskellige holdninger, vaner og præferencer på tværs af alder, køn og geografi, som man ofte ikke har været bevidst om.

Eksempel på spørgeskema: 8 typer af spørgsmål

Hvert spørgsmål er sin egen type, og I får her fornemmelsen af de mange måder, der kan høstes ny viden om folks vaner og holdninger.

  1. Har du været til mindst én koncert inden for det seneste år?

    Svarer du nej, springer du videre til spørgsmål 4

  2. Kun for koncertgængere

    1. Hvad er din primære motivation for at gå til koncert?

    2. Hvilke genrer af musik opsøger du, når du går til koncert?

  3. Hvor vigtige er følgende parametre, når du beslutter dig for, om du vil købe billet til en koncert? Rangér fra mest til mindst vigtigt.

    Tryk i rækkefølge – tryk igen for at fortryde.

  4. I hvilken grad synes du, at billetpriserne på koncertbilletter generelt er rimelige?

  5. Hvad er en rimelig pris for en billet til en stadionkoncert, inkl. alle gebyrer?

  6. På en skala fra 0-10, hvor sandsynligt er det, at du ville gå til flere koncerter, hvis billetterne var billigere?

  7. Beskriv med dine egne ord, hvordan prisen på koncertbilletter har indflydelse på dig som koncertgænger.

Kombinér disse besvarelser med demografiske data (alder, køn, geografi) – og så får I et nuanceret perspektiv på emner som disse:

  • Hvilke kategorier af koncertgængere, der er mest fokuserede på billetpriser
  • Hvor i landet den økonomiske bevågenhed er størst
  • Hvor potentialerne for øget salg af koncertbilletter især ligger
  • Hvad en stadionkoncert burde koste ifølge forskellige aldersgrupper, køn og geografiske områder
  • I hvilken grad billetpriser afholder folk fra at gå til koncerter

Vil I høre mere om, hvordan I kan høste data med en spørgeskemakampagne?

Så ring eller skriv til Mikkel Elbech.